Om mig

Cecilia Florvall

Billedkunstner

  

Min historie

Jeg er fascineret af virkelighedens og tidens magi - det store i det dagligdags - og det er dét der driver mig som kunstner.

Jeg er født i Sverige, men har levet og virket i Danmark i mere end 40 år. Oprindelig er jeg uddannet tandlæge, suppleret med en master i professionel kommunikation. Uddannelser som begge kræver teknik og at se både helheder og detaljer, hvilket jeg har haft gavn af i de mere end 20 år, som jeg har beskæftiget mig seriøst med billedkunsten.


Mit kunstneriske virke startede allerede som barn, hvor jeg tegnede dagligt. Evnen til at se og iagttage detaljen har altid været en del af mit univers. Den gang blev mine indtryk nedfældet på papir, oftest som fine små blyant- eller kohlstifttegninger af mennesker, natur og bygninger, men også med akvarel eller linoliumstryk. I skoleårene (5-7 klasse) var jeg så heldig at have fantastiske lærere i billedkunst, hvilket gav mod til at fortsætte. Evnen til at se og iagttage detaljen har altid været en del af mit univers.


Omkring slutningen af 1990-erne var jeg klar til nye udfordringer, og større motiver trængte sig på. Jeg begyndte der min rejse med pensel, lærred og maling (fortrinsvis akryl, men også i olie),som er det medie der passer mig bedst. Jeg har arbejdet ihærdigt med min teknik og kunstneriske udtryk siden. I senere år har jeg også arbejdet med grafik og airbruch.


At male er en opdagelsesrejse, som jeg forventer at fortsætte så længe jeg kan - for der er altid noget nyt at udforske. På rejser rundt i verden studerer jeg kendteog ukendte kunstværker, med henblik på teknik, farver og motiv. Jeg finder hele tiden nye spændende inspirationskilder og læremestre, og jeg er både fascineret af renæssancemalerne (fantastisk teknik), guldaldermalere (konstraster og lys) og de mere moderne som  O´Keefe og surrealisterne (spændende kompositioner).


Gennnem årene har jeg løbende fået undervisning hos andre kunstmalere og på forskellige kunstskoler, herunder Gerlesborgskolan, som jeg gerne vender tilbage til. Jeg er meget inspireret af renesanncens teknik. Men uanset hvor meget jeg ser ud i verden, er det indefra mig selv billederne bliver dannet – man kan sige at de ydre indtryk mødes med de indre…


Maleriet fylder i dag meget i mit liv, og det er en nødvendighed at få indtryk og farver ud på et lærred. Billedernetrænger sig på og vil bare ud, meget hurtigere end jeg kan nå at få dem malet. Processen foregår i mit atelier i mit hjem, som ligger nær skov, mose og hav, hvor meget af inspirationen hentes.


Mine billeder er et øjebliksbillede af en udvalgt del af en større sammenhæng. Med det stoflige udtryk og de surrealistiske undertoner, får beskueren mulighed for selv at danne sin egen fortælling af det sete – eller at forsvinde ind i sit eget uforudsigelige tankeunivers. Gennem at arbejde i mange lag, får det afbildede dybde, farvespil og sit eget liv – ligesom i naturen. I processen kan der ske mange forvandlinger med det enkelte billede, da det er resultatet mine fortolkninger og forvrængninger af det jeg ser og oplever.


                 Virksomhedskurser

Jeg kommer gerne og holder kurser i medarbejder udvikling, hvor vi tager udgangspuunkt i den kreative process med maleriet.

Du er altid velkommen til et besøg i mit atelier, som ligger nord for København.




Opdateret senest 17. september 2019.

Copyright © All Rights Reserved